Tip 4: Sådan taber du dig (nemt) 3-4 kilo på et år



Se og mærk en tydelig forskel med denne ene, lille ændring i din hverdag.

Husker du at stille dig op en gang imellem i løbet af din arbejdsdag?

Hvis du (ligesom jeg selv) altid leder efter den nemme måde at tabe sig på (men sjældent finder den), så læs lige med her.


Ved at stille dig op i bare 2,5 timer mere i løbet af en dag, kan du tabe dig op til 3 - 4 kilo på et år, mens du arbejder – uden at flytte dig det mindste.

Du forbrænder nemlig langt flere kalorier når du står op, i forhold til når du sidder ned hele dagen (faktisk 350 kalorier mere om dagen for at være præcis).

Til det formål, er et hæve-sænkebord jo ret praktisk at have på sin arbejdsplads. Det er bare sådan, at op mod 80 % af os, der har et hæve-sænkebord, helt glemmer at bruge det!

Men det har vi også en løsning på!

I det fjerde videotip i serien, fortæller Søren nemlig om hvordan du bruger dit hæve- / sænkebord rigtigt.

Du får samtidig nogle idéer til, hvordan du kan huske at bruge det fremover.

Og al den information får du på kun 2 minutter og 37 sekunder!



Så simpelt er det altså! 

 
Og udbyttet er hele indsatsen værd.


Så hvad kan du gøre for at huske at bruge dit hæve- / sænkebord?

  • Du kan f.eks. køre bordet op, hver gang du forlader det. Så husker du at stå op, når du kommer tilbage.

  • Du kan også sætte en påmindelse op til dig selv – for eksempel i din Outlook kalender, så der kommer en pop-up besked hver 2. time om, at det nu igen er tid til at stille dig op.