Kalorieberegner
Din vægt
Hvor meget står du op i løbet af dagen?
Hvor meget går du i løbet af dagen?
Dit resultat
Så meget forbrænder du ved din daglige aktivitet
-
Kalorier pr. dag
0 -
Kilo fedt pr. måned
0 -
Kilo fedt pr. år
0
Medmindre du forkæler dig selv med et af nedenstående, som modsvarer din kalorieforbrænding per dag:
-
Øl 0 dåse(r)
-
Vin 0 glas
-
Kage 0 stykker
-
Sodavand 0 dåse(r)
-
Pizza 0 skive(r)
-
Chips (100 gr) 0 pose(r)
-
Chokolade bar 0 barvægt
-
Is 0 kugle(r)
Hvor mange kalorier forbrænder man om dagen?
Hvor mange kalorier du forbrænder om dagen uden motion er blandt andet afhængigt af din alder, køn, vægt og dit aktivitetsniveau.
Du forbrænder kalorier hele tiden, hver dag, bare ved at sidde, stå, gå eller trække vejret. Din krop forbrænder altid kalorier, når du udfører basale aktiviteter, hvilket omtales som basalstofskifte (BMR) eller hvileforbrænding.
Der er videnskabelige formler til mænd og kvinder, du kan bruge til at skønne dit basalstofskifte:
-
Kvinder: (10 x din egen vægt i kilo) + (6,25 x din højde i cm) - (5 x din alder) - 161 = basalstofskifte.
Det betyder for eksempel at en kvinde på 65 kg, 165 cm og 30 år har et basalstofskifte på 1370, hvilket betyder, at hun forbrænder ca. 1370 kalorier om dagen uden motion. -
Mænd: (10 x din vægt i kilo) + (6,25 x din længde i cm) - (5 x din alder) + 5 = basalstofskifte.
Det betyder, at en mand på 75 kg, 180 cm og 35 år, har et basalstofskifte på 1705 kalorier om dagen uden motion.
Smider du motion ind i ligningen, forbrænder du naturligvis mere. Dyrker du ikke motion eller bare en smule, kan du gange dit BMR med 1,2 for at finde det antal kalorier, du forbrænder om dagen:
-
Motionerer du 1-2 gange om ugen, kan du gange med 1,375.
-
Motion 3-5 gange om ugen, gang med 1,55.
-
Hård træning med 6-7 gange om ugen, gang med 1,725.
-
Meget hård træning 2 gange om dagen eller et fysisk krævende job, gang med 1,9.
Hvor mange kalorier skal man forbrænde om dagen?
Det antal kalorier, du bør forbrænde om dagen, kommer an på dit mål, og hvorvidt det er at tabe dig, opretholde vægt eller tage på.
-
Hvis du vil tabe dig, skal du forbrænde flere kalorier, end du indtager.
-
Hvis du ønsker at opretholde vægt, skal du forbrænde omtrent ligeså mange kalorier, som dit kalorieindtag.
-
Hvis du vil tage på, skal du indtage flere kalorier, end du forbrænder.
Hvis dit mål er at tabe dig, er et vægttab på ½-1 kg om ugen et realistisk og sundt mål. I så fald skal du skære 500-1000 kalorier fra din daglige kost eller forbrænde flere kalorier ved at motionere.
Ønsker du at bevare din vægt og forbrænder du omtrent 2000 kalorier om dagen, skal du også indtage omkring 2000 kalorier om dagen.
Vil du gerne tage på, kan du som tommelfingerregel indtage 500-1000 kalorier ekstra om dagen for at tage ca. ½-1 kg på om ugen.
Hvor meget forbrænder man ved at stå op?
Ved at stå op forbrænder du flere kalorier end at sidde ned, da din krop skal bruge energi på at støtte din kropsvægt og opretholde balancen.
En generel retningslinje er, at du forbrænder ca. 50-60 kalorier i timen ved at stå op og udføre lette opgaver som for eksempel kontorarbejde.
Det nøjagtige antal kalorier, du forbrænder ved at stå op afhænger af blandt andet din kropsvægt, dit normale aktivitetsniveau og hvor længe, du står op.
Det er bevist, at det at stå op, frem for at sidde ned for eksempel på arbejdet, nogle timer om dagen kan bidrage til et mere stabilt blodsukker og et sundere kolesteroltal.
Det øger også blodcirkulationen, hvilket er godt til at forebygge hjertekarsygdomme.
Hvor mange kalorier forbrænder man ved at gå?
Nogle generelle retningslinjer, er at du forbrænder omtrent 300 kalorier ved at gå i en time. Dog afhænger det mere præcise antal kalorier af, hvor hurtigt du går, hvor langt du går, hvor udfordrende terrænet er og din egen vægt.
En generel formel er, at du forbrænder 1 kcal pr. kilo kropsvægt, for hver kilometer, du går. Det vil sige, at vejer du 80 kg og går 5 km (80 kg x 5 km), forbrænder du ca. 400 kalorier.
Vil du finde et mere præcist tal, kan du bruge MET-tabellen (Metabolic Equivalent of Task), som omfatter forskellige aktiviteter, tempi og udfordringsniveauer.
Du finder blot den type gang, du går, såsom langsom, moderat eller op-ad-bakke og ganger den med din vægt. Går du for eksempel en langsom tur, og vejer du 70 kg, er MET-nummeret 2. Det vil sige, (70 kg x 2 = 140 kcal), at du forbrænder 140 kalorier på en times gåtur.
Hvor mange kalorier om dagen?
Det antal kalorier, du har brug for dagligt, er afhængigt af dit køn, din alder, vægt, højde, aktivitetsniveau og metabolisme.
Nogle generelle retningslinjer er dog, at en gennemsnitlig voksen kvinde har brug for mellem 1600-2400 kalorier om dagen, hvorimod en gennemsnitlig voksen mand har brug for mellem 2000 og 3000 kalorier om dagen.
Dit daglige kalorieindtag afhænger også af, om du vil tabe dig, opretholde vægt eller tage på.
Hvis du ønsker at tage på, skal du indtage flere kalorier, end du forbrænder. For at opretholde vægten skal du indtage det samme antal kalorier, som du forbrænder. Ønsker du at tabe dig skal du naturligvis indtage færre kalorier, end du forbrænder.
Du kan regne dit anbefalede daglige kalorieindtag ud efter dine ønsker og mål ved brug af online kalorieberegnere, hvor du plotter blandt andet din vægt, højde og aktivitetsniveau ind i beregneren.
Du kan også konsultere en ernæringsekspert, hvis du ønsker en professionels input.
Information om beregneren
Vi sidder for meget ned!
Det er desværre en konsekvens i vores vidensamfund, at vi tilbringer mere og mere tid foran vores computer.
Hos Ergopartner, arbejder vi dagligt benhårdt på at komme det stillesiddende arbejde til livs. Gennem vores arbejde med kontorergonomi, har vi mange gode værktøjer til at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen.
Det er godt for os at være i bevægelse.
Bag ved et skrivebord kan det dog være svært. Men det er bestemt muligt.
Til at starte med, kan vi begynde at bruge vores hæve-/sænkebord lidt oftere. Mange af os har et. Men 80% glemmer at bruge det.
Når vi står op, kommer der mere gang i blodomløbet. Vores fordøjelse forbedres. Vores krop er mere aktiv, end når vi sidder ned. Og så forbrænder vi flere kalorier, når vi står op.
Vil du læse mere om hvordan, det at stå op og arbejde, kan nedsætte din risiko for sygdom, kan du klikke her.
For at kunne afgøre hvor mange kalorier man forbrænder ved stående arbejde, har vi taget udgangspunkt i undersøgelser fra National Library of Medicine i USA, som du kan læse mere om her.
I vores model ovenfor, kan du indtaste dine informationer, og hurtigt få et overblik over, hvor meget du egentlig forbrænder i løbet af en arbejdsdag, hvis du vælger at stå op i en periode, fremfor at sidde ned.
Når du har resultatet, kan du så vælge enten bare at glæde dig over de ekstra forbrændte kalorier, eller du kan forkæle dig selv med nogle af de lækkerier, vi har omregnet de forbrændte kalorier til.