Mobilitetsøvelser - det kan du gøre:
I dag er der mange som har stillesiddende arbejde foran en computer. Vores kroppe er ikke skabt til at sidde stille i længere perioder.
Et stillesiddende arbejde kan føre til skader, og det er ikke alle problemer som dukker op med det samme.
Muskelsmerter viser sig ofte først efter et par måneders forkert belastning af kroppen. Dog er det ikke alle med et stillesiddende arbejde som oplever skader.
Motionerer du i din fritid, reduceres risikoen for skader en del.
Det anbefales at voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen - og gerne så du bliver forpustet.
Du kan ved hjælp af ganske få øvelser forebygge museskader og spændinger i nakke og skuldre.
Løsninger og inspiration til mobilitetsøvelser:
-
Brug dit hæve-/sænkebord og stå op at arbejde. Når du står op, øger du blodcirkulationen og forbrænder samtidig flere kalorier.
-
Stræk din nakke. Vip langsomt dit hoved fra side til side, og frem og tilbage. Vær opmærksom på at bevægelsen ikke gør ondt. Lav gerne øvelsen et par gange.
-
Tag et par dybe indåndinger, og undgå at spænde op. Når man arbejder trækker man for det meste vejret overfladisk og anspændt. Sænk dine skuldre og tag et par dybe indåndinger.
-
Hvis du har problemer med dine håndled og fingre, kan du sprede fingrene og derefter knytte næven sammen i 15-20 sekunder.
-
Læg hænderne foran på skuldrene, lad albuerne stikke ud til siden og lad dem tegne en stor cirkel, som muligt. Lad skuldrene rulle både frem og tilbage.
-
Hold gerne pause mindst en gang i timen. F.eks. hvis du skal hente dokumenter fra printeren. Hold også mange mikropauser - stræk lidt ud på stolen en gang hvert kvarter.
-
Stå eventuelt op når du taler i telefon – og gå lidt rundt. Er det en længere samtale, så tag evt. opkaldet på din mobil, og gå en tur i den friske luft og få lidt ilt til hjernen.
Hvis du glemmer at lave øvelser, kan du eventuelt få hjælp fra en fast pop-up reminder, som du indstiller i Outlook.
Ønsker du personlig rådgivning, så ring endelig til os på 56 65 01 45.