Multimediedesigner praktikant søges

Hvem er Ergopartner?


Vi er en af Danmarks førende leverandører af ergonomiske hjælpemidler til kontorarbejdspladser.

Vores ambition er at give vores kunder den rette vejledning og de bedste løsninger indenfor kontorergonomi, så de kan arbejde på kontor uden at få smerter.

Vi har siden år 2000 været i konstant udvikling, både i Danmark og i resten af Norden, og er lige nu 19 ansatte i virksomheden.

Derfor leder vi lige nu efter en dygtig multimediedesigner studerende, der brænder for at prøve kræfter af blandt andet med følgende typer af opgaver:

- Skrive indbydende nyhedsbreve til vores mere end 8.000 abonnenter
- Optimere produktbeskrivelser på webshoppen, så de følger AIDA princippet og SEO.
- Tilrettelægge og udfærdige opslag og kampagner på bl.a. Facebook, LinkedIn og Instagram
- Fotografere produkter og redigere billeder
- Optage, klippe og redigere produktfilm, som bl.a. lægges på YouTube og andre sociale medier


Det er et krav at du er stærk til skriftligt dansk, kan lide og er god til at skrive.


Har du erfaring med billedredigering, og har du arbejdet i Magento er det en fordel, men ikke et krav.


Du vil, sammen med undertegnede, planlægge og udføre opgaverne.


Du får en hverdag blandt et erfarent yngre (synes vi selv) team af kolleger, der arbejder seriøst og hjælper hinanden når der er brug for det. Dit arbejde vil foregå i et tidssvarende miljø, hvor ansvar, humor, IT og innovation er i fokus. Tempoet er højt, så hvis du er i fornuftig fysisk form er det en klar fordel.


Vi lever i en verden hvor inaktivitet og kontorsygdomme er stigende, og vi har brug for hjælp til at kommunikere til omverdenen at Ergopartner hjælper mennesker og skaber arbejdsglæde.


Vores arbejdsplads i Køge er 100% røgfrit miljø.


Ansøgning og CV bedes sendt til: suzanne@ergopartner.com


Bemærk: Ansøgninger modtaget på andre måder end via ovenstående e-mailadresse, vil ikke komme i betragtning.


Har du nogen spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Suzanne Olesen på telefon 56 67 12 63.


Tiltrædelse er snarest muligt.