Generelt om livsstilssygdomme

   •  Livsstilssygdomme er et begreb, der har gjort sit indtog over de sidste 50 år.
   •  Sygdommene, der rammer en række af vores centrale organer (hjerte, hjerne, lunger, bevægeapparat), er lang tid om at
         udvikle sig og kan standses i tide,
         hvis man lægger sin livsstil om.
   •  Tilstandene er afhængige af usund levevis som tobak, overvægt, manglende motion og stress.
   •  Forekomsten har været stigende, blandt andet fordi levealderen er steget, og de vestlige samfund lever i overflod.

 

Hvad er livsstilssygdomme?

Livsstilssygdomme kan enkelt defineres som enhver sygdom, der har sammenhæng med, hvordan en person lever. Disse sygdomme tilskrives dels, at mennesker lever klart længere i vore dage, og dels måden vi lever på. Altså, vores livsstil.

Antallet af livsstilssygdomme stiger i industrialiserede lande, hvor folk lever længere.

Eksempler på livsstilssygdomme er koronar hjertesygdom (blodprop i hjertet og hjerte-krampe), slagtilfælde, højt blodtryk, visse typer kræft, type 2-diabetes, KOL, knogleskørhed, depression, stofmisbrug og afhængighed, overvægt, hofteslidgigt, HIV / AIDS. 


Hvad er årsagen?

Faktorer i kosten, livsstilen, det ydre miljø og måden, vi lever på, påvirker vores disposition til at få disse sygdomme.

Overspisning, manglende fysisk aktivitet, tobaksrygning, overdrevet alkoholindtag og stress, synes at være centrale årsagsfaktorer for at få livsstilssygdomme senere i livet.

I mange vestlige lande skete der betydelige ændringer i kosten efter 1950. Vi spiser i dag langt mere kød, mejeriprodukter, planteolier, frugtjuice og alkohol, mens forbruget af stivelsesholdige madvarer som brød, kartofler og ris er gået ned.

Forskere tror, at disse ændringer i kosten og livsstilen har haft betydning for udviklingen af kræftsygdomme, hvilket bliver tydeligt, når mennesker flytter fra et land til et andet, og i løbet af ganske få år udvikler samme risiko for kræftsygdomme, som de fastboende i deres nye hjemland. 

Dette er en stærk indikation på, at miljøfaktorer – mere end arvelige faktorer – er afgørende for internationale forskelle i kræftforekomst.



Ændringer i sygdomsbilledet

Omkring år 1900 var de hyppigste dødsårsager i USA lungebetændelse / influenza, tuberkulose og diarré/tarminfektioner. Smitsomme infektionssygdomme stod for ca. 60 % af alle dødsfald. På dette tidspunkt var hjertesygdom og kræft rangeret som nummer fire og otte på dødsstatistikken.

Siden 1950-tallet skyldes de fleste dødsfald hjertesygdom, kræft og andre ”nedslidningssygdomme”. I vore dage kan 60 % af alle dødsfald tilskrives nedslidningssygdomme.

Livsstilssygdomme optræder senere i et individs liv, og behøver længere tid for at kunne blive årsag til død. Det er i vore dage blevet muligt. Mens forventet levetid i USA ved år 1900 var knap 50 år, var den i 2004 steget til 78 år.

De samme ændringer har vi set i Europa. Gennemsnitlig levealder er steget med 25-30 år. Store infektionssygdomme er udryddet. Børnedødeligheden er reduceret dramatisk. Meget få i Europa er i vore dage underernæret.

Økonomisk vækst har spillet en vigtig rolle i denne udvikling. Det samme har politiske tiltag indenfor uddannelse, sanitære forhold, folkesundhed, vaccinationer og etablering af velfærdstiltag.

Modsat har industrialiseringen og velfærden ført til stærk stigning i forekomsten af kroniske sygdomme.

Medicinske fremskridt har på mange områder begrænset den øgede dødelighed af kroniske sygdomme. På den anden side har stigningen i kroniske sygdomme ført til en betydelig merbelastning på landenes sundhedstjenester og dramatiske udgiftsstigninger.

Hjerte-kar-sygdomme og kræft forårsager henholdsvis cirka 27 % og 30 % af alle dødsfald i Danmark.

Forekomsten af overvægt og type 2-diabetes stiger. Cirka 600.000 danskere over 15 år lider af fedme i dag. Det er mere end en fordobling siden 1980'erne.

De svært overvægtige (med body mass index >30) udgjorde 15-20 % af voksne danskere i 2010.

Flere hundredetusinde er i behandling for at have for højt blodtryk og for højt indhold af kolesterol og andet fedt i blodet.


Karakteristika ved livsstilssygdomme

Tilstandene er lang tid om at udvikles, men når sygdommen først er etableret, er den vanskelig at helbrede. Samtidig er dette sygdomme, som vi i høj grad kan forebygge eller forsinke gennem vores kost, livsstil og miljø.



Hvordan kan vi forebygge livsstilssygdomme?

De vigtigste tiltag er indlysende. Vi skal spise mindre og sundere mad, vi skal være mere fysisk aktive, holde op med at ryge, moderere alkoholforbruget.

Vi skal også begrænse forureningen og bedre miljøforholdene i samfundet, på arbejdspladserne og i hjemmet.

Ideelt set bør kosten bestå af 65 % kulhydrater, 15 % protein og 20 % fedt.

I løbet af de sidste 50 år har vi imidlertid ændret vore madvaner, så det meste vi i dag spiser er raffineret mad, hurtigt stegt mad med mættet fedt, mad med højt sukkerindhold og mindre frugt og grøntsager. 

Dette har ført til, at en typisk kost i dag består af ca. 30 % kulhydrater, 10-12 % protein, 40 % fedt og 20 % sukker.

Forskning viser, at et højt indtag af frugt, bær og grøntsager, grove kornprodukter og fisk kan forebygge en række sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og osteoporose.

Måske er øget fysisk aktivitet det allervigtigste tiltag mod livsstilssygdomme. Den moderne civilisation har ført til, at dagens mennesker bruger kroppen væsentlig mindre end før.

Vi er blevet passive og inaktive. Regelmæssig motion, hvor pulsen stiger 30-60 minutter per dag, styrker kroppen, forbruger kalorier og minimerer trangen til "usund mad".

På den måde begrænses risikoen for overvægt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.



Fremtidsudsigterne

Vi kender årsagerne til livsstilssygdommene, og alle bliver vi stadig mindet om, hvad vi kan gøre for at bedre vore leveudsigter. Alligevel fortsætter udviklingen i forkert retning.

Dette er en udfordring for den enkelte, men det er også en samfundsopgave, hvor centrale myndigheder skal iværksætte tiltag, som stimulerer til sundere liv.