Bliv en del af Team Ergopartner som vores nye backoffice-medarbejder!
Er du klar til at yde sublim kundeservice og skabe gode oplevelser hver dag?
Vi leder efter en dygtig kollega, som elsker at hjælpe andre og er klar til at tage fat på en masse spændende opgaver i vores backoffice-team.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Give professionel kundeservice både på telefon, chat, e-mail og ved besøg (af kunder hos os)
- Behandle ordrer og forespørgsler - og støtte vores udekørende konsulenter
- Ringe til kunderne og følge op på vores salgskampagner
- Håndtere alle mulige og umulige administrative opgaver og sørge for at alt kører som smurt
Hos os er du en vigtig del af holdet, så vi leder efter dig, som:
- Har erfaring med at servicere, rådgive og sælge til kunder over telefonen.
- Er god til at lytte og sætter en ære i at finde den rigtige løsning for kunden
- Er struktureret, har faglig stolthed og kan holde styr på flere opgaver ad gangen
- Er tryg ved IT og vant til at arbejde i ERP system (vi bruger Uniconta)
- Har et kommercielt mindset og tager ansvar – også når tingene går stærkt
- Har en energisk og proaktiv tilgang til nye opgaver
- Er aktiv og holder dig i fornuftig form
- Taler du svensk eller norsk er det en fordel, men ikke et krav
Det får du hos os:
- En fuldtidsstilling som du selv er med til at forme
- En grundig oplæring i vores produkter, så du er klædt godt på til at hjælpe vores kunder
- Et arbejdsmiljø med en fri omgangstone, hjælpsomhed på tværs af afdelinger og en respekt for hinanden.
- En hverdag med gode kollegaer, mange grin og hvor der er kort fra tanke til handling
Vores arbejdsplads er 100% røgfri.
Det praktiske …
Arbejdstid: Fuldtid. Man-tor 8-16 og fre 8-15:30
Arbejdssted: Køge
Ansøgningsfrist: 31. januar 2025
Forventet ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Kia Minet på 56 65 01 45.
Send din ansøgning og CV til: info@ergopartner.com
* * * * * * * * * * * *
Om Ergopartner A/S
Ergopartner er Danmarks førende leverandør af ergonomiske hjælpemidler til kontorarbejdspladser.
I snart 25 år har vi hjulpet vores kunder med de bedste ergonomiske løsninger, så medarbejderne i de skandinaviske virksomheder kan arbejde på kontor uden at have ondt. Det ved vi nemlig skaber mere arbejdsglæde.
Vi holder til i Køge og består i dag af 13 dedikerede medarbejdere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!