Din indkøbskurv er tom.
Hos Ergopartner A/S har vi mere end 10 års erfaring med ergonomi på arbejdspladsen, og vores produkter lever op til alle krav om god ergonomi og kvalitet.
Med vores produkter og rådgivning, bliver du sikret en ergonomisk korrekt arbejdsplads, hvorved du samtidig minimerer risikoen for arbejdsskader såsom "muse-arm" eller lignende.
Hvis du ønsker personlig rådgivning, eller eventuelt et besøg på din arbejdsplads, så kontakt os gerne for en snak om mulighederne på telefon 56 65 01 45.

Gode råd og tips!
Gode ergonomiske hjælpemidler er ikke altid nok til at undgå gener ved edb arbejde. Du bør også sørge for regelmæssige pauser, benytte genvejstaster, og så er lidt bevægelse og gymnastik i arme, ryg og skuldre altid godt.
Vi samler, her på siden, nyttig information omkring indretning af arbejdspladsen samt ergonomi i øvrigt. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail info@ergopartner.dk eller telefon 56 65 01 45.
1: Sørg for regelmæssige pauser.
Vælg trappen fremfor elevator. Rejs dig op og sving armene. Hent dit dokument i printeren i stedet for at samle til bunke. Gå ofte ud og fyld et glas med vand. Tænk selv videre – der kan være mange muligheder for bevægelse.
2: Bevæg dig - også udenfor kontoret.
Husk at få rørt dig i fritiden, og få rigeligt med væske, sund mad og frisk luft - det hele hænger sammen og giver arbejdsglæde. Hvis du har spændinger, kan det afhjælpes med styrketræning.
3: Brug dit udstyr og møbler korrekt.
Det er en god ting at starte med at indstille det udstyr man har, korrekt, og så derefter støtte op med gode hjælpemidler, og en variation i det daglige arbejde. Indstil først din stol, så dine lår går lidt nedad og du har god lændestøtte. Indstil derefter dit bord i højden, så det passer med, at du har en 90 graders vinkel i dit albueled (kontakt os evt. for nærmere vejledning).
4: De små, men vigtige ting.
Flyt dine hænder fra mus og tastatur når du ikke taster og undgå "parat til at klikke" stilling med fingrene. Brug evt. pegeudstyr i stedet for en traditionel mus. Hvis du bruger traditionel mus, så sørg for, at den er så tæt på kroppen som muligt. Undgå at din regnemaskine eller telefon er langt fra din krop, så du ikke skal lave unødige "løft" hen over bordet. Taler du meget i telefon, så overvej et headset, og undgå at holde røret med skulderen mens du taler - det er den sikre vej til gener i nakken.
Yderligere information: Klik her: for at gå til BAR kontor´s (www.barkontor.dk) vejledning om indretning af arbejdspladsen. Den er meget fyldestgørende og let forståelig. BAR kontor består af repræsentanter fra: Dansk Erhverv, Dansk Industri, HTS, Ledernes Hovedorganisation, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.